Gemme-liste

Energi og indre ro med Qigong

På dette hold kombinerer vi Gotvedgymnastikkens tidløse bevægelsesprincipper med Qigong som er en meditativ kinesisk bevægelsesform,

Gotvedgymnastikken fokuserer på kroppens naturlige bevægelsesmønstre og har åndedrættet som en naturlig og vigtig del af bevægelsen. Gotvedgymnastikken bevæger hele kroppen igennem på en enkel og uanstrengt måde hvor alle  muskler og led styrkes, strækkes og optrænes. Kredsløbet aktiveres og hjernen udfordres gennem enkle balance-og koordinationsøvelser. Der er musik til øvelserne som understøtter de forskellige bevægelser og giver variation i stemning og energi..
Gotvedgymnastik er både for krop og sjæl, og alle kan være med.
Qigong, Silke qigong, er en meditativ bevægelsesform som består af 8 rolige, harmoniske, stående øvelser.
Øvelserne skaber balance og velvære i krop og sind.
Silke qigong er som navnet antyder bløde harmoniske bevægelser som søger at udtrykke silkens styrke og skønhed i øvelserne.
Der fokuseres især på sammenhæng mellem åndedræt - bevægelse - nærvær.
Øvelserne styrker kroppens selvhelbredende kraft og evne til at regenerere ved at stimulere det indre energisystem (meridianerne), som forsyner alle kroppens organer, systemer og væv med energi..
Påvirkning af energibanerne er en meget gammel viden som kineserne har brugt gennem flere tusinde år til helbredelse af kroppen.
Kombinationen af Gotvedgymnastik og Qigong skaber balance i kroppen både fysisk, psykisk og mentalt, så du føler dig fredfyldt og fuld af energi efter træningen.