Gravid · Børn · Unge

Efterfødselsgymnastik og babysvømning


Efterfødselsgymnastik og Babysvømning (op til 9 mdr.)


Få kræfterne tilbage og dermed mere overskud i hverdagen.

Her er holdet for dig og din baby, hvor du kan opleve glæden i vandet sammen med dit barn og samtidig stimulere sanser og motorik. Vi kombinerer træningen, så du får en god workout af hele kroppen, inden vi går i vandet og fokuserer på babysvømning. Læs meget mere om kurset nedenfor.  

Det får du ud af undervisningen


Undervisningen starter på land, hvor du får arbejdet kroppen godt igennem. Vi bevæger os til rytmisk musik, og der vil især være fokus på afspænding af skuldre og nakke. Vi arbejder endvidere med styrketræning for mave, ryg og naturligvis bækkenbunden. Inden vi går i svømmehallen, vil vi snakke om, hvordan vi stimulerer børnenes motorik bedst muligt. Hver gang synger vi sange og afprøver få lege. De sidste 45 min. foregår i varmtvandsbassin, hvor der vil være undervisning i babysvømning.

Praktisk oplysninger:


Start fra dit barn er 8 uger.

Til gymnastikken medbringer du behagelig bevægelsestøj (sko er ikke nødvendigt), samt et håndklæde til at lægge på madrassen. Til svømningen medbringes badetøj og håndklæde til dig og dit barn. Barnet skal svømme i særlige svømmebukser. For at undgå at barnet kommer til fryse, når det kommer op af vandet, er det en god idé at medbringe et ekstra håndklæde eller lille tæppe.

Om underviseren

Mit navn er Birgitte Dath og jeg er uddannet Bevægelsespædagog fra Gotvedskolen. Jeg har undervist i Efterfødselsgymnastik og babysvømning på Strandlund siden 2001. Har undervist i mange forskellige andre sammenhænge bl.a. i forældre-barn gymnastik, rygtræning, vandgymnastik, motionsgymnastik og afspænding.

Jeg er tidligere uddannet farmaceut. Siden 2005 har jeg haft egen klinik i Ordrup, hvor jeg primært arbejder med Kranio-Sakral Terapi. Fokusområde: kolik og skæveder hos spædbørn samt bækkenløsning og smerter i ryg og nakke hos moderen.
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
383513
man 03-09-18 11:40
Strandlund (Bassin)
Birgitte Dath
7 gange
Kr. 1425
383514
man 12-11-18 11:40
Strandlund (Bassin)
Birgitte Dath
7 gange
Kr. 1425