Motion · Dans · Mindfulness

Dynamisk Pilates

Dynamisk pilates

I Dynamisk Pilates hos FOF Gentofte får du en effektiv og sikker træning af hele din krop.

Vi træner kroppen smidig og stærk samtidig med, at du får en flot holdning. I øvelserne arbejder vi mod at opbygge et stærkt muskulært kropscenter og med det udgangspunkt skabe harmoni i kroppen og nedsætte uhensigtsmæssige spændinger.



Dynamisk Pilates en træningsform, der aldrig bliver kedelig. Der skiftes mellem små variationer i samme øvelse, så musklerne ikke bliver "dovne". Som udgangspunkt arbejdes der med kroppens egen vægt, men vi bruger også redskaber til at give øvelserne fornyelse og gøre træningen sjov og varieret. Det kan give en ekstra udfordring til den øvede eller yde mere støtte til den nye kursist. Vi bruger bl.a. små vægtbolde, Flex-Band elastikker, pilatesringe mm.



I Pilates bruger vi åndedrættet for at skabe nærvær og koncentration. Brug af åndedrættet øger samtidig intensiteten i øvelserne og giver dig mere energi og velvære uden at forstyrre din nattesøvn.

Rita Flensted er afspændingspædagog og STOTT Pilates instruktør.

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
383801
tor 06-09-18 19:30
FOF-Huset
Rita Flensted
16 gange
Kr. 1195