Sidstehjælp

Mange mennesker oplever, at de i høj grad er erfaringsløse i forhold til de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med den sidste levetid og døden. Kurset formidler viden om det at være døende og om at være pårørende eller medmenneske til et døende menneske.

Målgruppen er hele Danmarks befolkning; alle der vil vide mere om den sidste levetid. Kursets formål er at bibringe almenbefolkningen en øget viden om døden og de forskellige aspekter, der er omkring det at være døende.

Kurset "Sidstehjælp" er udviklet af Foreningen for Palliativ Indsats.

Kurset er en enkelt gang. Du kan se datoer og hold nedenfor.