Foredrag og debat

"Du kan jo bare adoptere"

”Du kan jo bare adoptere”

Foredrag og studiecirkel om ufrivillig barnløshed

Som udgangspunkt er vi mennesker skabt til at reproducere os selv. Det ligger grundlæggende i de fleste. Når noget af det mest naturlige ikke er så let – eller måske ikke lykkes, kan man befinde sig i en eksistentiel krise, som kan opleves fysisk, psykisk og socialt belastende. Hvad gør dét ved et menneske, dets relationer og parforhold?

Står du foran, midt i eller efter en sådan situation? Kan du se en fordel i at høre om andres erfaringer, - og dele dine egne? Kom og bliv klogere og hør Maj-Britts egen historie og perspektiver om emnet - suppleret med andres oplevelser fra samme situation for hvem dét at få et barn har været en kæmpe udfordring - eller slet ikke blev en realitet. 

At være ufrivillig barnløs kan medføre frustration, vrede, angst, stress, sorg, skyldfølelse og tab. Håbet og de bristede drømme kan føles som en mental rutsjebanetur – og sætte et menneske under et ubærligt pres, som omgivelserne kan have svært ved at forstå.

Om Maj-Britt Bonnesen

53 år, gift og adoptivmor.

Allerede som 20-årig blev hun konfronteret med sin ufrivillige barnløshed, og følte sig meget ensom i situationen. Hun er på én gang alvorlig og humoristisk i sin tilgang og formidling af hendes egne oplevelser og perspektiver på emnet. 

10/10: Oplæg ved Maj-Britt Bonnesen. Du er velkommen til at komme med forslag til emner til den 24/10 og 7/11.
24/10 og 7/11: Maj-Britt introducerer emner. 

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
383050
ons 10-10-18 19:00
FOF-Huset
Maj-Britt Bonnesen
3 gange
Kr. 195