Foto | IT

Film-produktion - Din personlige film

Film-produktion

Din personlige film  

Videokursus i første person, ental

Underviser:

Nikolai Østergaard er fotograf og instruktør. Uddannet fra Den danske Filmskole, fotograf gennem mange år på bl.a. dokumentarserien "Årgang 0", prisvindende filminstruktør med bl. a. “Kort Film om Tro”.

Har du lyst til at udforske dit potentiale som personlig filmskaber? Selvbiografiske film vinder frem i disse år. Prisvindende instruktør og fotograf Nikolai Østergaard gennemgår en række af genrens væsentligste værker og gennemfører praktiske øvelser, der udfordrer og opmuntrer din indre filmskaber og dit personlige filmprojekt. Alle har en historie at filme!

Kurset er et praktisk forløb. Vi skal lave film! Vi har seks mødegange, og vi skal lave to film. Først en kort, 1 1/2 minut om et fastlagt emne. Denne film laver vi, for at komme processen igennem, voice over, billeder og redigering. Og så skal vi, i den sidste halvdel af kurset, lave en større film med valgfrit emne, med varighed på cirka 5 minutter.

Nikolai Østergaard vil i kurset bruge sig selv, de film han har lavet og arbejder på nu, som eksempler. Vi skal også se en række af de bedste film i genren, personlige dokumentarfilm, for at lære - men først og fremmest for at legitimere det, at bruge sit eget liv, sin egen person, som kunstnerisk materiale. 

Vi skal producere så meget, som tiden tillader, men: Det at tale for sig selv, om sig selv, forudsætter, at der findes ro til den intimitet og tillid, som genren kræver. Det er således et lille hold på højst 10 personer, så vi kan arbejde sammen, give kritik, og lytte til hinanden.

Kurset forudsætter således, at du har optageudstyr til lyd og billede (gerne en smartphone) og kan klippe enkle projekter på egen bærbar computer, som du medbringer.

Højst 10 deltagere.

Oplev Nikolai Østergaards prisvindende kortfilm her: Kort Film om Tro 

Torsdage kl. 18.30-21.00 
Start 21/2 
6 mødegange

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
391388
tor 21-02-19 18:30
FOF-Huset
Nikolai Østergaard
6 gange
Kr. 895