Håndarbejde

Garn farvning

Garnfarvning

Farv dit eget garn i mikrobølgeovn med forskellige sjove teknikker

Kom til en inspirerende dag med Pernille Cordes, hvor du lærer at farve dit eget garn på en kreativ og nem måde. Garnet dryppes med en eller flere farver, puttes få minutter i mikrobølgeovnen, vaskes og så er det færdigt.

Du vil lære forskellige spændende teknikker som håndfarvning, tone-i-tone farvning og dip-dye. Du får fantastiske resultater og garn med hjem, som er lige til at gå i gang med. Teknikkerne vises også i Pernilles nye bog: Nem og kreativ garnfarvning i mikrobølgeovn, som er udkommet i oktober 2018.

Du må påregne 250 kr til fælles materialeudgifter samt 4 bundter garn pr deltager, som afregnes direkte med underviser. Du har mulighed for at købe mere garn på dagen.

 

Garnfarvning er populært 

Håndfarvning af garn er blevet meget populært i Danmark, og med dette kursus får du rig mulighed for selv at prøve det af derhjemme efterfølgende.

Farverne hedder Acid-Dyes (silkemalingsfarver) og er de mest miljøvenlige garnfarver. Garnet varmebehandles i mikrobølgeovn i få minutter, så farven fikseres og ikke smitter af, da de er både vaskeægte og farveægte.

Kort før kurset modtager du en velkomstmail med en liste over ting, du bedes medbringe.

 

Minibiografi Pernille Cordes

Jeg er strikke- og hækledesigner, forfatter, underviser og indehaver af Englegarn, og jeg brænder for mit fag. Jeg brænder for den kreative proces, hvor jeg med frie hænder og flyvende tanker skaber nye former, ændrer på klassiske mønstre og tilfører min egen stil. Alt det afspejles i mine designs, hvor særlig min inspiration fra tunesisk hækling og moderne skandinavisk stil går igen.

Jeg grundlagde webshoppen Englegarn i 2009, og i dag er den vokset til også have eget garnmærke, ligesom jeg udgiver bøger, holder workshops, kurser og vejleder om alt indenfor strik og hækling.

Jeg er forfatter til bøgerne: Tunesisk hækling til dig og din bolig, Den store bog om tunesisk hækling, Strik & Stræk og Nem og kreativ garnfarvning i mikrobølgeovn. Alle udgivet på Turbine Forlaget.

Læs mere på  www.englegarn.dk. og www.pernillecordes.com

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
391584
lør 06-04-19 10:00
Bakkegårdsskolen
Pernille Cordes
1 gange
Kr. 360