Kreativt og Blomster

Decoupage

Decoupage

Kom og slå dine kreative kræfter løs med decoupage hos FOF Gentofte. I samarbejde med Thea Strange har vi lavet dette hold for dig som har lyst til at lave billeder med decoupageteknikken. 

"Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt! Jeg tror det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større. Det er slet ikke så unyttigt endda." (Citat fra HKH Dronning Margrethes Nytårstale 2017).
 
Vores kære dronning skaber billeder med saks og lim og også jeg bliver glad når jeg er i mit kreative rum, hvor jeg kan fordybe mig i at skabe billeder. Det er meditativt og giver fordybelse, som er livgivende i vores travle digitale verden.
 
Lav noget unyttigt. Gør din verden større. Træd ind i dit kreative rum, og skab noget ud fra din fantasi. Find dit eget udtryk, og se billedet vokse under dine hænder. Gør Dronningen kunsten efter.

Der kræves ingen forkundskaber. Vi klipper billeder ud, og skaber en ny sammenhæng, alt efter inspiration og fantasi.

Materialeliste sendes inden holdstart.

Se evt.: oomm.dk

tlf nr. 25 60 19 09

Har du spørgsmål eller har brug for hjælp til at finde det rigtige hold for dig er du altid velkommen til at kontakte FOF Gentofte på tlf: 3963 7010 eller mail fof@fof-gentofte.dk.