Motion · Skånsom

Holdning

Lær at bevæge dig efter mensendieckprincipperne

Inspireret af mensendieckprincipperne kan du få mere harmoni og balance i kroppen. Du lærer at bruge kroppens muskler og led rigtigt og bliver mere bevidst om, hvordan du bruger din krop, så du undgår en række sygdomme. Dette mensendieckhold er særligt tilrettelagt til dig, der har skavanker, som vi skal tage hensyn til, når vi lærer dig mensendieckprincipperne. Læs mere Hos FOF Gentofte lærer du disse mensendieckprincipper på små hold med maks. Fem deltagere. Mensendieck undervisningen foregår foran et spejl, så du hele tiden kan følge med i, hvordan din krop reagerer. Mensendiecktræningen bygger på langsomme glidende afspændinger i musklerne, som får hele nervesystemet til at slappe af. Afspændinger, der er udviklet efter kroppens anatomi. Disse metoder er særdeles velegnede til genoptræning efter brystoperationer, knæskader, hofteledsoperationer og diskusprolapser. Selv om du lærer mensendieckprincipper på et hold, laver du mensendieckøvelser, der er særligt tilpasset dig.Vi viser dig, hvordan netop dine svage muskler kan styrkes, og de spændte muskler kan afspændes.  

Mensendieck hjælper mod en række sygdomme

Netop fordi vi tilpasser øvelserne til den enkelte, er ryg og holdning efter mensendieckprincipperne godt for mange mennesker med en række forskellige problemer.  Hvad enten du døjer med slidgigt, leddegigt, bækkenbundsløsninger, muskelspændinger, skæv ryg, piskesmæld, hovedpine eller museskader.                                                                                       
Metoderne bag Mensendieck er udviklet af læge Bess Mensendieck for omkring 100 år siden og er lige aktuelle i dag. Dog er metoden nu videreudviklet til også at hjælpe mod ”moderne problemer” så som smerter i nakke, skuldre og arme ved at vi lærer dig de korrekte arbejdsstillinger, så du undgår disse ”kontorsygdomme”. 
FOF Gentofte tilbyder flere hold i bevægelse efter Mensendieckprincipperne.