Sprog

Italiensk

Lær italiensk inden ferien

Går rejsen til Italien, så lær italiensk og få meget mere ud af din ferie. Italien har en fantastisk og gæstfri kultur, som bør opleves. Landet er specielt kendt for fremragende mad og gode vine, og efter et italiensk kursus vil du kunne føre lettere samtaler med de lokale og give din ferie en ny dimension. Vi har alt fra italiensk for begyndere til meget øvede, så der er noget for enhver. Tilmeld dig italiensk undervisning nederst på siden.Læs mere under de enkelte hold, hvor du nemt kan tilmelde dig undervisning allerede i dag. Ci vediamo! 

Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau du skal vælge, kan du læse mere i boksene herunder, hvor du både finder beskrivelse af niveauerne og undervisningen samt en sprogtest.

ER DU I TVIVL OM DIT NIVEAU? TAG EN SPROGTEST!

Vi tilbyder italiensk undervisning på 3 niveauer. Vores A-niveauer dækker over italiensk for begyndere, hvor du kan opnå et basalt ordforråd, lære at føre lette samtaler og forstå den elementære grammatik. Et italiensk kursus på B-niveauet er for de øvede, der tidligere har haft en del undervisning. Her fokuserer vi på mere flydende samtaler, udtale og de sproglige nuancer.  Desuden har vi et avanceret kursus, som er for dig, der allerede har et stort ordforråd, men gerne vil lære endnu mere.

TAG EN SPROGTEST
Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau du skal vælge, kan du tage en sprogtest her.

LÆS MERE OM NIVEAUERNE OG UNDERVISNINGEN HER 

Bemærk tegnforklaring:
F.eks. angiver A1+ at kurset er for dig, der allerede har modtaget undervisning på det pågældende niveau i en sæson. A1/A2 angiver, at kurset er for dig, der har modtaget undervisning på niveau A1 eller A1+ i flere sæsoner.
 

Niveaubeskrivelse
Vi tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske standard for evaluering af sprogundervisning. Nedenfor finder du de mål, der sættes for undervisningen på det givne niveau.

Basisniveau - Basic speaker
A1 - Breakthrough
Mål: At du kan forstå en enkel samtale om kendte dagligdags ting, når der tales langsomt og tydeligt. At du kan læse enkle sætninger. At du kan føre en enkel og langsom samtale, hvis du bliver hjulpet. Du vil for eksempel kunne redegøre for, hvor du bor.

A2 - Waystage
Mål: At du kan forstå ofte anvendte ord og udtryk og hovedindholdet i en besked, der drejer sig om din dagligdag. At du kan læse og søge efter oplysninger i enkle tekster, for eksempel menukort, brochurer og køreplaner. At du kan føre en enkel samtale, hvor der udveksles informationer uden yderligere uddybning. Du vil for eksempel kunne redegøre for din familie og dagligdag.

Øvet niveau - Independent speaker
B1 - Threshold
Mål: At du kan forstå en klar fremstilling af dagligdags emner. At du kan håndtere de fleste situationer, du vil kunne komme i, når du rejser i et land, hvor sproget tales. At du kan redegøre for oplevelser og forventninger og begrunde holdninger og planer.

B2 - Vantage
Mål: At du kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst, der handler om både konkrete og abstrakte emner. At du kan læse og forstå de fleste lettilgængelige romaner og moderne noveller. At du kan redegøre detaljeret for dine interesser eller fremlægge et synspunkt om et aktuelt emne, med afvejning af fordele og ulemper.

Avanceret Niveau - Proficient speaker
C1 - Effective operational speaker  
Mål: At du kan forstå længere, krævende tekster, foredrag og samtaler. At du klart og flydende vil kunne redegøre for komplekse problemstillinger. At du kan argumentere nuanceret og afrunde med en konklusion.

C2 - Mastery
Mål: At du kan forstå næsten alle former for talesprog og stort set alt, hvad du læser. At du kan udtrykke dig spontant og logisk sammenhængende og kan gennemskue betydningsnuancer selv i komplekse sammenhænge. At du flydende kan redegøre for et emne/problem i en stil og et niveau, der passer til situationen.