Sprog

Tysk

Lær tysk på et niveau, der passer dig

Leder du efter tysk på basisniveau, for øvede eller et konversationskursus, så finder du det her. Vi tilbyder tyskundervisning på forskellige niveauer, og har med sikkerhed et sprogkursus, der passer dig. Bliv bedre til hverdagssamtaler og kommunikere på ferien både i Danmark og udlandet. Du vil lære at udtrykke dig nøjagtigt og nuanceret. Kom og lær tysk i Gentofte – find din tyskundervisning nederst på siden. 

Vores tyskkurser på niveau A2 er for dig, der allerede er lidt øvet og forstår nemme, korte sætninger. Du udvider din viden om centrale grammatiske spørgsmål, så du kan formulere en sætning i førnutid og datid.

niveau B1 tilbyder vi først og fremmest nem konversationstræning. Kursister, der tilmelder sig, forventes allerede at kunne deltage i samtaler om daglige emner og læse tekster på tysk af middel sværhedsgrad. Vi beskæftiger os med centrale grammatiske emner, når behovet opstår i undervisningen.

Tyskkurser på niveau B2 forgår kun på tysk og er for dig, som allerede uden problemer kan deltage i en diskussion om et aktuelt emne, en tekst eller en film. Du kan uden store problemer forstå tysk tv eller et radioprogram og læse en tekst om et aktuelt eller historisk emne. Grammatiske problematikker genopfriskes.

Hvorfor bør man i dag lære tysk?

100 million europæere har tysk som modersmål! Tyskland er med 80 mio. indbyggere vesteuropas største land og Danmarks vigtigste eksportmarked. Desuden byder Tyskland, Østrig og Schweiz på romantiske landskaber, et par af verdens mest spændende metropoler, et fascinerende kulturliv og en dejlig gastronomi. Tysk behøver ikke være svært.

Om underviseren 

Bjarne Rye Nielsen er uddannet cand. Scient. fra Københavns Universitet og læser tysk på åbent universitet i København på højt niveau.
Han har kursus i erhvervstysk, samt gennemført sprogkurser i såvel Tyskland som i Danmark. 
Igennem en lang årrække har han fulgt udviklingen i Tyskland og har et stort kendskab til tysk kultur, sprog og historie.

Bjarne Rye Nielsen har betydelig undervisningserfaring. Han har undervist i tysk, kemi, matematik, fysik (samt i en faglig organisation i forhandlingstræning og arbejdsret) og underviser nu i tysk i FOF Gentofte og FOF Brøndby.

Hans erhvervserfaring strækker fra AVU til universitetsniveau. Han har fungeret som konsulent, gymnasielærer, forstander og vejleder.

Tlf. mobil: 23363861
Email: bjarnerye@hotmail.com

Niveauer for alle

FOFs sprogskole har tyskundervisning på to overordnede niveauer – A og B. For at finde dit niveau kan du læse mere herunder:

I TVIVL OM DIT NIVEAU? TAG EN SPROGTEST! 

Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau du skal vælge, kan du prøve vores sprogtest her inden du tilmelder dig et tyskkursus.

Skal du starte helt forfra, eller vil du genopfriske det tyske sprog, så bør du vælge A-niveauet, som primært er tysk for begyndere eller som genopfriskning. På dette tyskkursus arbejder vi mest med samtaler og mindre med grammatik. Formålet med dette kursus i tysk er, at du kan begå dig i kortere samtaler eksempelvis på ferien. På tysk for begyndere lærer du desuden en del om tysktalende landes kultur og samfund, som kan inspirere dig inden en eventuel rejse Vi har desuden tyskundervisning på et B-niveau, som henvender sig til dig, der i forvejen kan lidt tysk. På B-niveauet har vi flere kurser, så har du en rigtig god forståelse for sproget, eller vil du blot videreudvikle dine sproglige kompetencer, finder du også dit kursus i tysk her. Læs meget mere om forudsætningerne under det enkelte tyskkursus under det enkelte hold.

 

LÆS MERE OM NIVEAUERNE OG UNDERVISNINGEN HER

Bemærk tegnforklaring:
F.eks. angiver A1+ at kurset er for dig, der allerede har modtaget undervisning på det pågældende niveau i en sæson. A1/A2 angiver, at kurset er for dig, der har modtaget undervisning på niveau A1 eller A1+ i flere sæsoner.
 

Niveaubeskrivelse
Vi tager udgangspunkt i den fælleseuropæiske standard for evaluering af sprogundervisning. Nedenfor finder du de mål, der sættes for undervisningen på det givne niveau.

Basisniveau - Basic speaker
A1 - Breakthrough
Mål: At du kan forstå en enkel samtale om kendte dagligdags ting, når der tales langsomt og tydeligt. At du kan læse enkle sætninger. At du kan føre en enkel og langsom samtale, hvis du bliver hjulpet. Du vil for eksempel kunne redegøre for, hvor du bor.

A2 - Waystage
Mål: At du kan forstå ofte anvendte ord og udtryk og hovedindholdet i en besked, der drejer sig om din dagligdag. At du kan læse og søge efter oplysninger i enkle tekster, for eksempel menukort, brochurer og køreplaner. At du kan føre en enkel samtale, hvor der udveksles informationer uden yderligere uddybning. Du vil for eksempel kunne redegøre for din familie og dagligdag.

Øvet niveau - Independent speaker
B1 - Threshold
Mål: At du kan forstå en klar fremstilling af dagligdags emner. At du kan håndtere de fleste situationer, du vil kunne komme i, når du rejser i et land, hvor sproget tales. At du kan redegøre for oplevelser og forventninger og begrunde holdninger og planer.

B2 - Vantage
Mål: At du kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst, der handler om både konkrete og abstrakte emner. At du kan læse og forstå de fleste lettilgængelige romaner og moderne noveller. At du kan redegøre detaljeret for dine interesser eller fremlægge et synspunkt om et aktuelt emne, med afvejning af fordele og ulemper.

Avanceret Niveau - Proficient speaker
C1 - Effective operational speaker  
Mål: At du kan forstå længere, krævende tekster, foredrag og samtaler. At du klart og flydende vil kunne redegøre for komplekse problemstillinger. At du kan argumentere nuanceret og afrunde med en konklusion.

C2 - Mastery
Mål: At du kan forstå næsten alle former for talesprog og stort set alt, hvad du læser. At du kan udtrykke dig spontant og logisk sammenhængende og kan gennemskue betydningsnuancer selv i komplekse sammenhænge. At du flydende kan redegøre for et emne/problem i en stil og et niveau, der passer til situationen.