Ture og Rundvisninger

Fælledparken

Fælledparken

Allan Mylius Thomsen

Fælledparken er en rest af de gamle fælleder, der lå udenfor København frem til 1856. Byhistorikeren Allan Mylius Thomsen vil føre os rundt i Fælledparken og fortælle historien. Her lå oprindeligt landsbyen Serridslev, som blev udslettet under Grevens Fejde. Herude stod skafottet, hvor greverne Struense og Brand blev henrettet. Her stod "Slaget på fælleden" i 1872 som en af de afgørende begivenheder i arbejderbevægelsens fødsel. Da byen eksploderede, trængte boliger og erhvervsbyggeri frem på fælleden. Der blev bygget elektricitetsværk, postkontor, epidemihospital og ikke mindst Rigshospitalet i 1910. Vi følger den spændende historie med et "vandhul" midtvejs. Pris inkl. guidet tur (ekskl. drikkevarer). Mødested: Ved Genforeningsmonumentet ved Trianglen. Slutsted: Sankt Hans Torv. 

Onsdag kl. 17.00-19.00 
Den 24/10 
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
383123
ons 24-10-18 17:00
Ved Genforeningsmonumentet
Allan Mylius Thomsen
1 gange
Kr. 195