Vi har samlet en lang række kreative kurser indenfor blomsterbinding, have og restaurering af møbler. Lær at sy eller prøv de kreative værksteder, der blandt andet byder på emalje på kobber, keramik og smykker. Se hvilke kreative kurser vi har for dig i menuen til venstre.
Syning
Lær at sy på vores kreative kurser i syning. Kom som nybegynder eller bliv endnu bedre til at sy og få ny inspiration. Lær at sy tøj til dig selv, sy babytøj eller måske ting til boligen. Lær teknikkerne og kom godt i gang med det du ønsker at sy derhjemme. Vi har også kurser hvor du kan lære at sy en vest med pels. Mulighederne er mange og du får muligheden for at gøre stilen og dit design helt unikt. Der er kursusstart løbende i syning, og der vil også være sommerhold, hvor du kan udfolde dine kreative evner. Få inspiration og kreative idéer af vores undervisere og de andre deltagere.
Blomsterdekorationer og blomsterbinding
Hos os kan du lære at lave flotte og kreative dekorationer. I undervisningen vil du få masser af inspiration og gode idéer til flotte blomsterdekorationer og blomsterbinding. Kurset med blomsterdekorationer er for alle, og dekorationerne kan anvendes til mange lejligheder - til fest, bryllup, fødselsdag eller blot til flot udsmykning i hverdagen til hjemmet. De nyeste trends følges, når der laves blomsterdekorationer, og årstiden er med til at præge materialerne. Undervisning i blomsterdekorationer og blomsterbinding foregår i et blomsterværksted, så kom og vær med.
Kreative kurser i keramik og smykkedesign
Under fanen diverse kreative kurser finder du flere forskellige kurser. Vi har eksempelvis keramik på programmet og et værksted, hvor du lærer at designe og lave smykker ud fra dine egne ideer. Det er plads til både begyndere og de mere erfarne. Kurset er for alle der vil være kreative med keramik og du vil lære en lang række teknikker. I smykkeværkstedet kan du eksempelvis reparere dine gamle smykker eller lave helt nye personlige smykker.