Skanderborg Debatforum

"En kuffert i Berlin - Rejse i Merkels Tyskland"

 

 

 "En kuffert i Berlin - Rejse i Merkels Tyskland". Sådan hedder Lykke Friis' nyeste bog, der handler om Tysklands identitetskrise, som kom til udtryk under den tyske valgkamp. Grundet de mange flygtninge og migranter, der er ankommet med deres kufferter, er mange tyskere blevet usikre på deres egen rejse; hvor åbent skal Tyskland være og har landet på grund af den historiske bagage forpligtelse til at yde en særlig humanitær indsats?

Med afsæt i en længere rejse i Merkels Tyskland giver Lykke Friis sit bud og ser også frem mod tiden efter Mutti. Samtidig trækker hun også på sin egen dansk-tyske baggrund med et ben, eller kuffert, om man vil, i begge lande.

Foredraget og bogens titel er inspireret af Marlene Dietrichs klassiker af samme navn.

Lykke Friis er specialist i europæisk politik med særligt fokus på Tyskland. Hun er Berlingske Tidendes korrespondent i Tyskland og bosiddende i Berlin, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister samt tidligere prorektor på Københavns Universitet. Hun har udgivet adskillige bøger om EU og Tyskland og sidder i dag i bestyrelsen for en af Europas førende tænketanke. 

Tirsdag 29. oktober kl. 19.00

Kulturhuset Skanderborg

Pris kr.130,-

 

Skanderborg Debatforum  er et samarbejde mellem AOF, FOF, LOF og Skanderborg Bibliotek. Der afholdes 3 debataftener i Kulturhuset efteråret 2019.

Tilmeld på www.kulturhuset-skanderborg.dk eller brug nedenstående link


Køb billetter