Indkøbskurv (0)

Seniorhøjskole

En ny sæson starter og vi glæder os til igen at byde velkommen til FOF - Huset i Vindegade 74
Vi har igen bestræbt os på at sammensætte et spændende og varieret program, hvor vi gerne vil medvirke til at krydre din hverdag med viden, indsigt og oplevelser. Så velkommen til 8 spændende fredage i foråret 2013.

Alle Seniorhøjskolens arrangementer foregår ved FOF, Vindegade 72, hvor intet andet er anført.

Fredag den 8. februar
Oplevelser i Auschwitz
v/ Arlette Andersen
Arlette Andersen er en af de få overlevende fra Auschwitz, som stadig kan fortælle om sine oplevelser i udryddelseslejren. Under Anden Verdenskrig var Arlette Andersen en helt almindelig teenager i Paris. Men hun var jøde, og en dag blev hun under en forelæsning på universitetet taget af nazisterne i en razzia. Arlette blev som så mange andre sendt til kz-lejren Auschwitz-Birkenau. I 45 år fortalte hun ikke om sine oplevelser som teenager i Auschwitz.

Fredag den 15. Februar
Det arabiske forår
v/Jørgen Bæk Simonsen

Mellemøsten i forandring. Flere arabiske lande har siden efteråret 2010 oplevet dramatiske forandringer, der har bragt flere regimer til fald. Andre lande gennemlever voldsomme konflikter, hvor magthaverne
afviser at indgå i dialog med deres befolkninger om reformer af politisk og økonomisk art. Foredraget vil redegøre for baggrunden og de konkrete forudsætninger for disse konflikter og sætte de allerede
indtrådte ændringer i perspektiv.

Fredag den 1. Marts
En hverdag i politik
v/Kaare R Skou
Kaare R. Skou er politisk redaktør på TV2 og har skrevet flere bøger om Folketinget og den politiske historie. Han har desuden i sit forfatterskab udøst af sine oplevelser i magtens korridorer. Ikke uden grund er
Kaare R. Skous foredrag nogle af de mest populære. Han formår på underholdende og skarp vis at give indblik i de nyeste tendenser
- samtidig med at det hele krydres med fantastiske og sjove anekdoter.


Fredag den 8. Marts
Siriuspatruljen - Nordgrønland
v/Erik B. Jørgensen

Oplev ”et år ved SIRIUS ”, den fantastiske natur og det utrolige dyreliv. Hør om de personlige udfordringer, der er forbundet med at være 26 måneder på Grønland uden at komme hjem. Hør om vores vigtige følgesvende, hundene, som man aldrig glemmer. Foredraget suppleres af små pauser med billeder og musik, naturen sommer og vinter, dyrelivet, hundene og masser af oplevelser. Et foredrag, der fascinerer
alle aldre og alle typer af mennesker.

Fredag den 15. Marts
Hold af, hold ud, hold fast
v/Biskop Elisabeth Dons Christensen

De romantiske bryllupper boomer og skilsmissetallene med. Men hvorfor er samlivet mellem to, der elsker hinanden, blevet så sårbart? Og hvad kan vi gøre for at hindre, at sårbarheden bliver til skilsmisse og ulivssår i stedet for til godhed og glæde? Det vil blive en formiddag med både humor og alvor, for det handler jo om os mennesker som de underlige og forunderlige skabninger, vi nu engang er.

Fredag den 22. Marts
Besøg i Odense Zoo
v/Zoo direktør Henrik Lehmann Andersen

Der er tre ting, alle raske drenge gerne vil være, når de bliver store: Jagerpilot, lokomotivfører og zoodirektør. Brillerne på næsen udelukkede pilotdrømmen, og lokofører var ikke helt så sexet, som legen med modeljernbanen antydede. I en årrække har Henrik nu stået i spidsen for Odense ZOO, der er blandt de ti mest besøgte attraktioner i Danmark. At arbejde med at skabe sjove og lærende oplevelser med hjerte er Henriks mission.

Fredag den 5. April
Hvidstengruppen
v/Poul Smedegaard Andersen

Om Marius Fiil og Hvidstengruppen, den første modtagegruppe af nedkastet våben og sprængstof til den danske modstandsbevægelse
under Besættelsen (1940-1945). Landsbyen Hvidsten nord for Randers rummer et stykke Danmarkshistorie. Det var her, kromanden Marius Fiil i 1943 sammen med en gruppe lokale folk tog imod nedkastede
containere og faldskærmsagenter fra England. Gruppens indsats fik stor betydning for den danske modstandskamp mod Den Tyske Vænemagt. Foredraget giver et portræt at Marius Fiil.

Fredag den 12. April
SÅ SPIL DA, KNEJT
v/Helge Engelbrecht

Foredrag med indlagte sange med udgangspunkt i sin erindringsbog og sin CD-Boks SÅ SP IL DA, KNEJT, fortæller den 58-årige sanger og sangskriver Helge Engelbrecht fra Ansager i det vestjyske frit fra sit livs musikalske rejse, fra drengetiden i købmandsforretningen på Gl. Vejlevej i Grindsted til ungdommen og puberteten, der blev sprunget over for et livtag i de mere voksne rækker som musiker og spillemand allerede som
15-årig. Helge Engelbrecht krydrer sit foredrag og sin fortælling med muntre anekdoter, fornøjelige tankespind, musik og sang fra eget sangkatalog og ikke mindst fællessang med publikum.