Indkøbskurv (0)

Gratis specialundervisning i Aarhus | Handicapridning og svømning  

FOF tilbyder gratis kompenserende specialundervisning i Aarhus for fysisk handicappede voksne, som har brug for at træne balance, koordination og styrke.

 

Vi tilbyder gratis specialundervisning i samarbejde med Aarhus Kommune, som sigter efter at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et fysisk handicap. Undervisningen tager primært afsæt i handicapridning og handicapsvømning i Aarhus, hvor vi tilrettelægger træningen efter dine behov. Egentlig behandling ligger uden for rammerne for den kompenserende undervisning.

 

FOF’s Handicapsvømning i Aarhus finder sted på Lokalcenter Møllestien i varmtvandsbassin sen eftermiddag og aften. Målsætningen med specialundervisning og handicapsvømning er at lære deltagerne at svømme, og der fokuseres på balance, koordinering, konditions og styrke. Hver enkelt deltager får udarbejdet individuel undervisningsplan. Maks. 7 deltagere på hvert hold. FOF Aarhus har svømmeveste, luffer, briller og flydeplader.

 

FOF’s Handicapridning i Aarhus foregår på Åstrup Ridecenter ved Skødstrup i dagtimerne. Målsætningen med handicapridning er at lære at ride og styre hesten i kortere og længere tid. Der fokuseres på koordinering, balance, krydsbevægelser/hofterotation, kondition og styrke. I specialundervisningen laves der små dressurøvelser i parade, skridt og trav. I sommerhalvåret rider I udendørs og i terrænet. I er maks. 6 ryttere på hvert hold samt hjælpere. FOF Aarhus har hjelme. Der udarbejdes individuel undervisningsplan, som tager udgangspunkt i den enkeltes færdigheder og behov.

 

Har du behov for specialundervisning i Aarhus, hvor vi tager hensyn til dit fysiske handicap og du træner din balance, koordination, kondition og styrke? Der er god stemning i vores undervisning, og vi vægter også det positive samvær og ligeværdige undervisningsmiljø.

 

Ring og hør nærmere om specialundervisningen på telefon 86 12 29 55, hvor fagkonsulent Lone Husted Kristensen også er til rådighed for spørgsmål om handicapridning og handicapsvømning i Aarhus.

 

Bemærk at undervisningen er gratis, men at alle deltager skal udfylde et ansøgningsskema, hvor den enkeltes handicap vurderes i forhold til specialundervisningen og dens formål.

 

Handicapridning og handicapsvømning er en del af ”Specialundervisningsloven for voksne”. Lovens klare mål er at forbedre deltagerens funktion og mulighed for at deltage mere aktivt i samfundslivet gennem en afhjælpning eller begrænsning af virkningerne af et handicap.