For børn og børnefamilier

Motion for gravide

Start søndagen med skøn og velgørende motion for dig og dit ufødte barn. Vi træner både muskler, bevægelighed, stabilitet og kondition med relevante øvelser for gravide - du får sved på panden og lov at mærke træningen, men hele tiden under hensyntagen til din graviditet. Du kan tilmelde dig uanset hvor langt du er i graviditeten - vi tilpasser træningen til dig.

Vi vil i forløbet desuden udveksle erfaringer med graviditet, fødsel og barselsperioden - herudover får du råd/vejledning i motion som du kan lave i hverdagen i øvrigt.