Byvandringer

Det sociale Aalborg - i den gode sags tjeneste

I Aalborg findes der mange gamle sociale foreninger, der tager sig af samfundets svageste - de fleste  er stadig aktive  fordi der også i dag  er brug for deres hjælp. 

Kom med på en vandretur i Aalborg midtby, hvor vi besøger de gamle sociale foreninger og hører om deres arbejde med indsamling af penge, holde varmestue, sælge gammelt og nyt - og drive deres mange genbrugsforretninger. Vi får historien om deres forskellige formål og baggrunden for de mange forskellige genbrugsforretninger.  

I Danmark har mange foreninger altid løst mange sociale opgaver, f.eks. Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Anonyme Alkoholikere sammen med nyere som Red Barnet og Røde Kors. I dag er nye arbejdsområder og nye indsamlingsformer kommet til i foreningslivet i Danmark, der har den vel største skare af frivillige hjælpere.