Kurser på Halkær Mølle

Nyhed – kurser i Halkær

Vi er glade for, at vi i denne sæson kan præsentere en række spændende kurser på Halkær Mølle.

Halkær Mølle ligger en halv times kørsel fra Aalborg midtby, og er desuden en oplagt mulighed for de mange omkringliggende byer såsom Nibe, Svenstrup og Støvring. Lokalerne befinder sig i naturskønne omgivelser og med parkering lige ved døren.

Så kom og nyd stilheden, den friske luft, godt samvær og ikke mindst de spændende kurser.

Vores team i Halkær består af Rikke Schmücker, Roar Peter Ravnsrede og Karina Riske, og de er klar til at byde jer velkommen!

Vi afholder åbent hus på Halkær Mølle lørdag den 11. august kl. 10.00-14.00. Læs mere her.




Hensyntagende undervisning på specialhold.

Du kan melde dig til et hensyntagende hold, hvis du har et fysisk eller psykisk handicap, der betyder, at du ikke kan følge et af vores almindelige hold inden for det pågældende emne. Hensyntagende hold har ikke flere end syv deltagere, så du kan få individuel vejledning i forhold til de gener og skavanker, du har.

Ved første mødegang skal der skrives under på en deltagererklæring, hvor du bekræfter, at du er handicappet i forhold til emnet.