inaktive-foredrag

Depression - Den største gave jeg har fået

Depression - Den største gave jeg har fået
V/ Anja Steensig

“Fredag d. 30. december 2011 kl. 16 forsvandt livet ud af mig. Uden varsel. Som trykkede nogen på en knap og efterlod mig tilbage med et tomt hylster, overvældet af sorg og med kun akkurat nok bevidsthed til at observere. En tilstand jeg blev i de næste 5 måneder.

Hvis jeg nu siger, at disse måneder er noget af det bedste, der nogensinde er sket for mig, vil flere nok mene, at jeg er skør. Og der vil utvivlsomt være læger, der vil give jer fuldstændig ret i den diagnose. Men sådan er det.

Lægerne vil også kalde det der foregik med mig en depression, og det må de også gerne. Jeg oplevede bare, at det var meget mere end det. Det jeg oplevede var en transformation, hvor jeg kom ud på den anden side, som et menneske der var stærkere end nogensinde. Min store følsomhed, var blevet min største styrke.”

I dette foredrag deler jeg de erkendelser mit forløb bragte med sig og fortæller, hvorfor jeg mener, der er de smukkeste gaver gemt i de dybeste huller, og hvordan vi selv kan bidrage til et liv, hvor mørket må vige for lyset.”