inaktive-hensyntagende

Pas på dig selv som stressramt - hensyntagende

Folkesygdommen ”stress” rammer på et eller andet tidspunkt gennem livet, en du kender - eller måske dig?

I dag er vi godt oplyst om forebyggelse og behandling af stress, men det virker alligevel som en jungle at finde rundt i, hvad der egentlig virker.

Dette hold er designet til dig der er stresset. Du oplever måske at du ikke kender sig selv længere - at du ikke har samme humør som tidligere, eller at du ikke orker lige så meget som førhen? På dette hold, får du muligheden for at blive klogere på det nye i dig selv og samtidig få en forståelse af hvad der sker. Dette er en måde aktivt, med respekt for dig selv, at tage hånd om din stress.

Du er velkommen, uanset om du er sygemeldt, om du er på vej tilbage på job eller hvis du har en mistanke om at din daglige stress har taget magten over dig. Det særlige ved dette forløb er, at du i trykke rammer får den støtte der kræves, for at du kan finde svarene på hvad der er godt for dig - nu og i fremtiden. Sammen finder vi altså ud af hvad der virker for netop dig!

Udgangspunktet vil være dig som det hele menneske du er - dette til trods for hvordan stressen har påvirket dig personligt. Min tilgang vil både berøre din fysiske, psykiske og sociale situation og dine ressourcer. Derfor vil en del af undervisningen være kropsligt arbejde, fx en gåtur med fokus på åndedrættet, eller fx afspændingsøvelser som hjælper dig nærmere en kropslig ro.  Den psykiske del, arbejder vi med, ved at blive klogere på hvad der styrker dig og hvad der fremmer din følelse af at være det modsatte. Dette kan fx gøres ved opmærksomhedsøvelser eller refleksion i gruppen. Vi kommer til at snakke om værktøjer du kan tage i brug for at kunne navigere i sociale sammenhæng. Og socialt på holdet, giver jeg plads til lige præcis den du er lige nu.

Hele dig er velkommen!"