Kend din by - byvandringer i Aalborg

Det' for børn - i efterårsferien

Vi kravler ned i Rakkerens Hule, som ligger 2,5 m. under gaden. Her blev kriminelle fængslet i gamle dage. Det var slemt og uhumsk, og mange blev syge og døde af det. 

I Budolfi Kirke hører vi, hvorfor prædikestolen tidligere stod helt bagerst i kirken. 

Gennem byens gamle gader går vi til Aalborghus Slot, hvor lensmanden boede. Her ser vi fangekælderen, hvor bl.a. den fornemme Maren Turis sad omkring år 1500. 

Husk: Fornuftigt tøj anbefales, da man kan blive snavset af besøget i fangekælderen.

Børn kun ifølge med voksen. Prisen er pr. person.