Kreativ Fritid

Akrylmaleri for begyndere og fortsættere - weekendkursus

Indenfor akrylmaleri undervises der i det grundlægende og udfra den enkeltes niveau. Eleven kan til dels selv vælge motiver. Der gennemgås farvelære, materialelære, komposition og at male i forskellige billedsprog; naturalisme, ekspressionisme og abstrakt.

Eleven skal medbringe: Svinebørstpensler fra ca. ½ cm, 1 cm, 1½ cm og 2 cm bredde – 2 stk. af hver. Eleven vælger selv lærredsstørrelse, mindst 30x40 cm – størst ca. 100x85 cm. Akrylfarver: titan hvidt, cadmium gult citron, pariser blå eller phatalo blå, ultramarin blå, cinnober rød eller cadmium rød lys, carmin rød eller alizarin. Trækul, knækgummi, stor klud, kraftigt bagepapir eller A4 plastiklommer som palet. 

Eleven lærer at blande farver, at placere billedelementerne på billedfladen og at sammensætte de rene farver - jordfarverne og de gråtonede farver, så der fremkommer et interessant kontrastrigt maleri. I processen er man langt væk fra hverdagens genvordigheder, man er kun tilstede i "nuet". Færdigheden i at tænke kreativt udvikles og eleven oplever stoltheden ved selv at skabe.