Krop og Bevægelse

Bevægelse og afspænding for overvægtige

Kom og bevæg dig i et fællesskab sammen med andre. Du er velkommen til at være med på dette mindre hold, som er hensyntagende og med mulighed for at få individuel vejledning. 

Fokus er på hele kroppen med velvære, balance og brug af kroppen. Øvelserne er simple og styrker kroppens muskulatur, bækkenbund, kredsløb mm, på en måde som afhjælper og forebygger sygdomme og skader. Bevægelserne foregår med opmærksomhed i et roligt tempo. Du får indsigt i egne ressourcer, bevægemønstre og muligheder, og lærer at passe bedre på dig selv.

Hver mødegang indeholder praksis med guidet kropslig meditation/afspænding. Du får redskaber og teknikker, som du selv kan bruge hjemme og i dit arbejde.

Max. 7 deltagere.