Mad

Vegetarmad af årstidens grøntsager

Sammen laver vi en lækker vegetar-frokost af økologiske råvarer.
 
Retterne er velegnede til helligdagenes måltider, og der vil også være retter til hverdagen. På kurset spiser vi vegetar, men maden kan snildt spises sammen med kød. 

Kurset er for dig, der gerne vil spise sundere og have flere grønsager i din kost. Vi vil hygge os med at tilberede maden af vinterens sidste grønsager sammen med forårets spirende grønt og efterfølgende nyde resultatet.

Opdag at vegetarmad smager skønt, er spændende, indbydende og let at lave. Lær om fordele ved at spise flere grønsager eller leve vegetarisk. Vi får en snak om, hvordan man nemt som vegetar får proteiner nok.