Musik og Sang

Sangskrivning for guitarister

Du kan spille lidt guitar og drømmer om at skrive dine egne sange. Dette kursus hjælper dig godt i gang med netop dette. Du vil lære om kompositionens grundelementer såsom rytme, tekstskrivning, harmoni, melodi og frasering. Du får også fifs til at undgå skriveblokeringer. Genremæssigt tager vi udgangspunkt i populærmusikken. Du skal kunne spille de mest gængse akkorder. Medbring akustisk guitar.