Hensyntagende undervisning

Sundhed og bevægelse for kurvede kvinder

Ønsker du inspiration og ideer til en sundere livsstil, hvor træningen vil være skånsom og effektiv for dig? Så kan du nu deltage på dette fantastiske hold, hvor helheden er i fokus. Med helheden menes, at du både får bevægelse og madkursus i ét.

Tre gange går vi i køkkenet og laver vores aftensmad sammen med Iben Josefine Haastrup, som er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. De resterende gange går vi i bevægelseslokalet sammen med Psykomotorisk Terapeut Sofia Brenneche Kjeldsen, hvor bevægelse, motivation og kropsbevidsthed vil være nogle af punkterne på kurset. 

Prisen er inkl. materialer og råvarer. 

Se nedenstående kalender for dag, tid og sted.