Dommer nr. 2 - Nina Villadsen

Jeg har altid lavet mad, som barn derhjemme, som spejder og som forplejningsleder i Hjemmeværnet. 

Jeg har stor passion for at lave mad, og mit køkken er mit værksted. Når andre følger med i en udsendelse i TV, står jeg i køkkenet og arbejder. Og når andre læser en krimi, ja så læser jeg kogebøger. Når jeg er ude at rejse f.eks. i Armenien eller Egypten, er det ikke kun klostrene og pyramiderne men i lige så høj grad køkkenerne, der interesserer mig. 

I hverdagen underviser jeg i alt fra bagning til middelhavskøkkenet. Jeg elsker alt fra eksperimenterne til det gode håndværk.