De unikke smykkers klub


Af Line Lundgaard Hjerrild
Foto: Jørgen Diswal


På FOF Aarhus’ Smykkeskole i H.H. Seedorffs Stræde hamres, saves og loddes der fantasifulde smykker. På kurset omdannes kreative idéer til smukt håndværk, skabt i flotte metaller og smykkesten.


Materialer (sølv og sten) ligger klar til at gå i gang med fremstilling af ringen.



Sargen (kanten), som går rundt om stenen, bukkes og formes, så den passer præcist.



Når sargen passer til stenen, loddes en bund i, og fatningen files til.



Selve ringen er her lavet af et stykke plade, som saves ud.



Efter udsavning files ringskinnen, så den får den endelige form.



Ringskinne og fatning er klar til lodning.



Fatningens kant saves af i den rette højde.



Stenen sættes fast ved at slå kanten ind, så den holder stenen på plads.



Ringen tjekkes.