FOF Inspiration

Et brev til mit 18 år gamle jeg

Hvis jeg skulle skrive et brev til mit 18 år gamle jeg

Af: Klummeskribent, Astrid Meldgaard: Studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet

”Kære Astrid. Husk at nyde din frihed og fritid. Og tag for alt i verden på højskole”. Sådan ville jeg skrive, hvis jeg skulle skrive et brev til mig selv, da jeg gik i 3.G på gymnasiet og stod overfor snart at skulle have sabbatår.

Af og til tænker jeg, at det kunne være fantastisk, hvis man kunne modtage små beskeder fra sit fremtidige jeg om, hvad der kommer til at ske, og hvilke valg man skal træffe. Hvad kunne man så have lyst til at skrive til sig selv?

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville på højskole, men da jeg stod og skulle tage beslutningen og melde mig til, kunne jeg alligevel ikke undgå at blive nervøs. Ville de andre have oplevet meget mere end mig? Ville de være meget ældre end mig? Ville de have helt andre interesser end mig?
Hvis jeg kunne, havde jeg sagt til mig selv, at der ikke var nogen grund til at være nervøs - overhovedet. Jeg ville sige, at jeg gik nogle fantastiske måneder i møde, hvor jeg ville møde en masse mennesker med de samme interesser som mig. Jeg ville huske mig selv på at nyde at have friheden til udelukkende at lave de ting og have de fag, som jeg havde lyst til.

Og så ville jeg sige til mig selv, at det er okay at synes, det er svært at gå i gymnasiet somme tider, og det er okay ikke at have fået den helt store åbenbaring om, hvilken uddannelse man skal tage.

I min gymnasietid fik vi altid at vide, at vi aldrig ville få mere fritid, end vi havde på det tidspunkt, og at vi skulle huske at nyde det, mens vi stadig havde så meget tid til at gøre lige, hvad der passede os. Det er såmænd også rigtigt nok. Men vi mærkede det ikke rigtig selv dengang. Vi syntes, vi havde mere end rigelig at se til med matematikafleveringer og fremlæggelser i samfundsfag. Så, når gymnasieelever ikke altid kan se den store mængde fritid og frihed, de har, kan jeg godt forstå dem. Det er ikke altid nemt at jonglere med afleveringer og SRP-opgaver samtidig med, at man skal finde ud af, hvad man vil med sin fremtid.

Med fare for at lyde som dem, vi hørte på i vores gymnasietid, ville jeg nu alligevel sige til mit gymnasie-jeg, at jeg skulle sætte pris på det og nyde den frihed, man har. Men de havde jo også fat i noget – det var slet ikke så tosset, det de sagde.

Nu hvor jeg læser på universitetet, er det i øvrigt de samme råd og ord, vi hører, og jeg forsøger ihærdigt at huske på dem: ”Nyd din fritid og frihed”. Og det er nu nok ganske kloge ord.

Sådan kan man så reflektere over, hvad man ville sige til sit yngre jeg – og hvad man nu i dag ville ønske at kunne få at vide af sit fremtidige jeg.