Tillykke - du er nu blevet et år ældre...

Tillykke – du er nu blevet et år ældre…

Af: klummeskribent, Josefine Sørensen: Studerer Medievidenskab på Syddansk Universitet.

Nogle begivenheder ved jeg forekommer hvert år. Sæsonerne skifter: forår, sommer, efterår og vinter. Jeg ved, vi fejrer påske, jul, Grundlovsdag eller spiser varme hveder til Store Bededag. Og så ved jeg, at min veninde hvert år fylder år. Det er en storslået begivenhed.
Hvorfor nævner jeg dette? Jeg nævner min venindes glæde til sin fødselsdag, fordi jeg er fascineret af - trods det vi bliver ældre med alt, hvad det måtte indebære – at hun ”alligevel” glæder sig som et lille barn til sin fødselsdag: hun fylder 26 i år.

Hvad bringer min fascination? Jeg er selv mindre glad for af at blive ældre, selve tallet skræmmer mig lidt. Jeg har så utrolig mange forventninger til, hvad jeg skal have oplevet og bedrevet, og jo ældre jeg bliver, jo mere travlt har jeg i princippet. Det er en sjov tanke. Hvorfor går man fra barnsben af og er edderspændt på sin fødselsdag, hvorefter jeg selv drømmer om fødselsdage, hvor jeg ikke bliver ældre?
Når hun begynder at tælle ned, ryster jeg som regel på hovedet. Men som hun selv siger: ”det her er min dag, kun min. Det er da herligt.”

Jeg kender en håndfuld mennesker, der er lige så godhjertede som hende. For det er da rimeligt, at man lige netop på denne dag – ens fødselsdag – har noget at glæde sig over. For det er jo lige præcis din dag.
I princippet fejrer vi vores fødselsdage og endnu en dag til livet. Det lyder måske lidt klichefyldt, men tænk lige over det. Du kan måske tilføje endnu et år til din alder – men du har på samme tid tilføjet 365 dage til dit liv med minder og glæden ved at kunne stræbe efter at fejre endnu et år om 365 dage.

Men hvorfor føler jeg alligevel et stik i hjertet over, at jeg nu er et år ældre? Jeg ved, at det er en problemstilling andre mænd og kvinder også oplever. Jeg ved også, at der er nogle som overhovedet ikke skænker det en tanke. Først troede jeg, at det havde noget at gøre med min forfængelighed og aspektet i, at jeg ældes. Det tror jeg stadig, at noget af det bunder i. Men jeg er nu også ganske klar over et andet aspekt. Jo ældre jeg bliver, jo mere føler jeg, at tiden simpelthen flyver af sted.

Jeg synes, det er skræmmende, at tiden går så hurtigt. Når jeg mon at sætte lige meget pris på de forskellige oplevelser, minder og begivenheder? Når jeg at stoppe op, mærke efter om jeg er med i øjeblikket? Jeg ved det ærlig talt ikke. Måske, det er noget jeg bliver bedre til med tiden. Måske, at tiden kun vil gå hurtigere, men måske jeg så i stedet lærer at sætte pris på de specielle øjeblikke, hvor tiden tillader at reflektere og nyde tilværelsen.

Jeg ved med sikkerhed, at hvis min veninde kunne, så ville vi tælle ned til hendes fødselsdag allerede dagen efter, vi har fejret hende. Men indtil videre, tror jeg hun har indset, at et par måneder forinden er passende – for nu...

Jeg vil forsøge at glæde mig over privilegiet i, at jeg snart fylder år igen. For alder er jo bare et tal, ikke?