Billedfrise af tai chi og yogaundervisning ved Yoga Shala, FOF Aarhus
 

Hvilket bevægelseshold skal du på hos FOF Aarhus? Test dig selv her!

 

Leder du efter den helt rigtige motionsform til dig, eller trænger du til inspiration til en ny form for træning? Tag testen, tæl dine svar sammen og find frem til et hold, der passer til dig.

Hvordan ser din perfekte lørdag ud?

A. Jeg skal i springcenter eller ud at løbe på rulleskøjter, så jeg får trænet og får pulsen op, mens jeg har det hammersjovt.
B. Jeg skal til fest i aften og gør mig klar med god musik, mens jeg finder den perfekte dansekjole.
C. Jeg bruger dagen på at lade min krop op og få styr på alle mine tanker og gøremål, så jeg kan få god energi til næste uge.
D. Jeg har god tid til at komme helt ned i gear og har helst afslappet weekendtøj på hele dagen.

Hvad er dit foretrukne fodtøj?

A. Løbesko som er sunde for mine fødder at have på.
B. Fine sko med perler eller pailletter.
C. Behagelige, bløde sko.
D. Jeg går allerhelst med bare tæer.

Hvordan vil du beskrive din drømmerejse?

A. En tur til Club La Santa, så jeg kan kombinere min ferie med en masse fed træning og aktivitet.
B. En rejse til Mellemøsten, hvor jeg skal se på templer og smukke sarier og opleve den fascinerende musik og kultur.
C. En tur til Kina, hvor jeg kan dykke ned i den kinesiske filosofi, som fokuserer på både fysisk og mental balance, og hvor jeg kan styrke min krop og mit sind.

D. En lang tur til Goa, hvor jeg kommer væk fra hverdagens stress og får tid til at opleve den smukke natur og komme mere i ét med mig selv.

Hvordan vil du gerne beskrives af andre?

A. Energisk, frisk og i kontakt med mit indre legebarn.
B. Rytmisk, feminin og frisk på at prøve nye ting.
C. Groundet, koncentreret og i psykisk harmoni.
D. Rolig, afbalanceret og overskudsfyldt.

Hvad er dine umiddelbare tanker om træning?

A. Jeg elsker at bevæge mig, men gider ikke almindelig, ’kedelig’ træning.
B. Jeg synes det er sjovest, når træning kombineres med rytmisk bevægelse.
C. Jeg kan godt lide at bevæge mig, men helst i et langsomt tempo og med fokus på den indre styrke.
D. Jeg er mere til øvelser i smidighed, balance og styrke end øvelser med høj puls.

 

Tæl nu dine svar sammen og se, om du har flest A'er, B'er, C'er eller D'er.

Flest A’er: Jumping Fitness
Du vil passe perfekt ind på et Jumping fitness-hold! Her har vi det sjovt, mens vi motionerer, og du får lov til at slippe din barnlige hoppeglæde fri, mens vi træner på trampoliner. Det er en både effektiv og skånsom træningsform, og hele kroppen bliver styrket og bevæget igennem.

Flest B’er: Mavedans
Har du mod på at prøve en anderledes træningsform, så er mavedans lige noget for dig! Du nyder at bevæge dig til musik og vil hellere motionere din krop gennem dans end med direkte træning. På et kursus i mavedans vil du mærke en stemning, som sender dine tanker mod varmere himmelstrøg, mens du bevæger dig til arabiske toner og arbejder med kropsbevidsthed og balance.

Flest C’er: Tai Chi Chuan
Du prioriterer det højt, at din træning er med til at styrke dit sind og give dig energi, og du vil uden tvivl være glad for Tai Chi Chuan. Her laver vi såkaldt skyggeboksning, hvor du forsvarer og angriber en usynlig modstander gennem ganske langsomme og glidende bevægelser. På den måde bevæges kroppen igennem, samtidig med at vi fokuserer på den mentale balance.

Flest D’er: Yoga
Du vil gerne styrke din krop med fokus på afspænding og smidighed og leder efter en træningsform, som kan hjælpe dig med at skabe ro og komme ned i gear. Et kursus i yoga vil derfor helt sikkert passe til dig. Du kan fx prøve et yogakursus, som kombinerer yogaen med meditation og mindfulness, eller du kan prøve et kursus, hvor der er fokus på den gode holdning og træning af ”kontorkroppen”.

 

Se vores øvrige bevægelseshold her.