Billede af en undervisningssituation fra engelskunderviser Rose-Mari HallEn fælles interesse for sprog


Af Line Bang Petersen
Foto Jørgen Diswal

Når sommerferien nærmer sig sin afslutning og hverdagen rykker nærmere, gør Rose-Mari Hald sig klar til sine hold med engelskundervisning. Snart kan hun fejre 40 års jubilæum som underviser hos FOF Aarhus, og hun glæder sig stadig hver sæson til både at møde nye kursister og gense dem, som hun har undervist i flere sæsoner og nogle i mange år.
”De kommer til tiden, de er forberedte og de er interesserede i, hvad vi skal lave. Jeg kan ikke ønske mig mere,” fortæller Rose-Mari, der har enkelte hold, hvor nogle af deltagerne har været med i over 10 år. En del er startet, fordi de skulle bruge sprogundervisningen i arbejdssammenhæng, men de fortsætter længe efter, at de er gået på pension. Både for at holde sprogkundskaberne ved lige, men i lige så høj grad på grund af de fællesskaber, der opstår på holdene. Her er det ikke så afgørende, om man er ung eller gammel, rengøringsassistent eller direktør, for det fælles opstår af interessen for sproget.

Selvom Rose-Mari har boet i Danmark i mange år, så betragter hun England som sit hjem og har flere gange arrangeret ture for kursister på tværs af holdene til London, Yorkshire og til Irland, hvor det meste af hendes familie bor. Ture, som giver noget ekstra til læringen og en anden måde at møde sproget. ”Det er altid underholdende og der sker altid noget uventet,” fortæller hun.

Ikke en hyggeklub
At fællesskaberne og det sociale er en stor motivationsfaktor går på ingen måde ud over fagligheden, som Rose-Mari vægter meget højt: ”Undervisningen er ikke en hyggeklub,” understreger hun; ”de kommer for at lære noget, og de skal lære noget hver eneste gang. Men når de fungerer sammen, så har de det godt, og det skal man have for også at lære godt. De har alle sammen noget at give hinanden, både fagligt og personligt.”

Rose-Mari har været med fra starten, da FOF Aarhus begyndte at udbyde de standardiserede kurser efter Cambridge-programmet. Deltagerne skal typisk bruge kurserne enten i arbejdssammenhænge eller til bestemte uddannelser, og her skal der virkelig arbejdes for resultaterne. ”Der er skriftlig aflevering hver uge og fælles opsamling, hvor vi gennemgår de typiske fejl. Det er krævende, men jeg gør det gerne. Der skal være udfordring for både kursisterne og for mig.”