Sprog er nøglen til andres kultur

 

Sprog er nøglen til andres kultur


Af Line Lundgaard Hjerrild
Foto: Jørgen Diswal



For mere end 25 år siden bragte nysgerrigheden på andre kulturer Irina Ovchinnikova til Aarhus. Siden da har hun gjort sig umage med at lære sproget for at få den danske kultur helt ind under huden.


Barndommen er tilbragt i Sankt Petersborg. Men de sidste 26 år har hjem ligget 1800 kilometer vest for den russiske kulturby. Irina Ovchinnikovas rejse fra Rusland til Danmark begyndte i 1990 med en ferie, fordi hun var nysgerrig på det lille, skandinaviske land. Nysgerrigheden blev til fascination, og året efter flyttede hun permanent til Aarhus – og lige siden har hun arbejdet med at tilegne sig det danske sprog for at blive klogere på dansk kultur. ”Sproget er simpelthen nøglen til kultur. Hvis man gerne vil nå ind i en kultur, så bliver man nødt til at kunne sproget,” forklarer Irina.

Mødet med Grundtvig

I 1991 skiftede Irina adressen i Sankt Petersborg ud med et værelse i et aarhusiansk kollektiv. Det blev starten på mødet med dele af den danske kultur, som hun ikke før havde oplevet. For at lære sproget tog Irina et sprogkursus på Kalø Højskole i starten af 90’erne, og her fik hun øjnene op for Højskolebevægelsen. ”Højskoleopholdet var en fantastisk oplevelse. I min studietid i Rusland havde jeg læst om hele højskoletanken, men det særlige fællesskab med plads til selvudvikling og selvmotivation havde vi ikke set skyggen af. Og så kommer jeg til Danmark og oplever, at tankerne bare er implementeret og giver et godt resultat. Det synes jeg virkelig var fascinerende,” fortæller hun.
Irina blev så optaget af det danske fænomen, at hun tog initiativ til at danne den Danske Folkehøjskole i Skt. Petersborg, hvor både danske og russiske kursister lærte om hinandens kulturer. ”Det var et fantastisk projekt, som senere hen også har gjort, at både de danske og russiske elever har fået skabt bånd til hinanden, selv den dag i dag. Så det kan virkelig gøre en forskel at fokusere på hinandens ligheder frem for forskelle,” påpeger Irina, som brænder for at skabe fællesskaber mellem Rusland og Vesten.

”At skrive dansk uden accent”

Siden sprogkurset på Kalø Højskole har Irina arbejdet hårdt for at blive endnu bedre til dansk. ”Jeg lærte jo en masse dansk på Kalø, og jeg har haft jobs, hvor jeg har talt meget dansk, for eksempel da jeg var højskoleunderviser. Det har fungeret fint, fordi jeg har haft en sekretær til at hjælpe mig med det skriftlige. Men den tid er efterhånden forbi i mange virksomheder, så derfor besluttede jeg, at jeg selv måtte blive bedre,” forklarer Irina, hvis mål er at kunne skrive dansk uden accent, altså uden fejl. Hun fandt derfor et tilbud hos FOF Aarhus, hvor hun kunne få danskundervisning med en gruppe danskere – og det passede Irina perfekt. ”Det var godt at komme med i den danske gruppe, fordi det er godt at høre dansk uden accent. Og det var lige præcis finpudsningen og grammatikken, jeg havde brug
for,” fortæller hun.

Et goddag til vestjysk humor

Til trods for at Irina tidligt lærte dansk og gennem hele sin karriere har gjort brug af sproget, har dansk indimellem drillet. ”Russisk er meget logisk med en kasus som på tysk. Langt de fleste ord følger bestemte regler. På dansk ved man ikke altid, hvornår noget er en eller et. Så artiklerne er svære,” forklarer Irina, som også nævner ordstillingen som anderledes i forhold til russisk. I sin karriere er hun dog også stødt på en anden udfordring, som ikke kan læres i klasselokalet – nemlig den underspillede, vestjyske humor. ”Da jeg arbejdede som projektkoordinator for AMU International stødte jeg på et par udfordringer. Jeg havde netop forhandlet en del penge hjem til et projekt, hvortil min vestjyske chef bare siger: ”Nå, du er jo ikke så dum endda.” Jeg blev så fornærmet! Men så grinte mine kolleger og forklarede, at det var ros. Det havde jeg slet ikke opfanget. Så det var virkelig et kulturmøde,” fortæller Irina med et grin og fortsætter: ”Humoren var svær at lære, men i dag kan jeg rigtig godt lide den. Den passer mig ret godt.”


Kunne du, eller nogen du kender, have brug for undervisning i dansk? Så læs mere her.