Dansk og matematik

FVU-dansk

Billede af fvu-danskundervisning

Bliv bedre til læsning, stavning og skriftlig fremstilling – helt gratis

Er du usikker på stavning, vil du gerne styrke dine læsefærdigheder eller vil du gerne blive bedre til dansk grammatik og skriftlig fremstilling? På et gratis FVU-danskkursus hos FOF Aarhus kan du styrke dine faglige kompetencer og blive bedre til at læse, stave og skrive. Danskundervisningen kan være en stor hjælp i arbejds-, uddannelses- og hverdagssammenhænge. FVU-dansk er for alle over 18 år, der har brug for ekstra undervisning i dansk. 

I FVU-undervisningen arbejdes typisk med hverdagstekster, og der tages udgangspunkt i dine faglige behov. Vores undervisere tilstræber et fleksibelt, trygt og godt undervisningsmiljø, hvor der både fokuseres på den enkelte og holdet. Undervisningen tager udgangspunkt i forskellige trin, hvor en test vil afgøre hvilket niveau, du skal placeres på.

NB. Undervisningen foregår på dansk. Derfor er det nødvendigt, at deltagere kan tale og forstå dansk for at kunne følge undervisningen.

Download folder om FVU-dansk

Læs mere om de forskellige niveauer inden for FVU-dansk

FOF Aarhus tilbyder FVU-danskundervisning på forskellige trin. Du bliver placeret på et trin, der passer til dit faglige niveau. Efter hvert trin er der mulighed for at aflægge prøve. Du kan dog godt fortsætte på næste trin uden at have aflagt prøve. Fælles for alle trin er, at undervisningen indeholder elementerne: læsning, stavning og skriftlig fremstilling. 

FVU-dansk, start: Dette hold er for dig, som taler noget dansk og har behov for at styrke dine dansksproglige færdigheder. I danskundervisningen vil du arbejde med læsning, skrivning af korte tekster og samtaletræning, for at understøtte dit ordforråd. Der indgår it i undervisningen.

Trin 1: Der undervises i kendskab til basal grammatik, let stavning og læsning. Du lærer at skrive korte hverdagstekster og øver samtale, så dit ordforråd øges. It-støtteprogrammer indgår i undervisningen. 

Trin 1-2: Der undervises i bøjning af ordklasser og staveregler. Der er øget fokus på læseforståelse og ordkendskab. Du træner at skrive hverdagstekster samt anvende it-støtteprogrammer. 

Trin 1-4: Der undervises i grammatik, staveregler, læsning og samtaletræning, for at øge dit ordforråd. Der arbejdes med fremstilling af tekster til både hverdags- og arbejdssammenhænge. Der indgår it i undervisningen. 

Trin 2-3: Der undervises i grammatik og lettere tegnsætning. Der arbejdes med skrivning af mails, referater, brevtyper og anvendelse af it-støtteprogrammer. Endvidere er der fokus på læseforståelse, ordkendskab og øget ordforråd. 

Trin 2-4: Der undervises i at øge sikkerhed i grammatik og tegnsætning. Du undervises i, hvordan du sætter dig ind i et fagligt område, og hvordan du skriftligt kan formidle din viden. Dette niveau er også henvendt til dig, der er i uddannelse, arbejde eller gerne vil forberede dig til uddannelse.

Inden du bliver placeret på et trin, skal du igennem en test, som afgør dit niveau. Læs mere om FVU-testen her.

Kurser i grammatik og tegnsætning
Er du på vildspor, når det kommer til dansk grammatik og tegnsætning? Så kan du få hjælp på et kommakursus hos FOF Aarhus. Vi tilbyder både korte og lange forløb, hvor kompetente undervisere gør dig klogere på de danske kommaregler. Læs mere om kommakurserne her

 

DANSK OG GRAMMATIK

Inge Bergland

Inge har i 50 år hjulpet folk med at få styr på grammatikken - og selvom hun er over 70, har hun ingen planer om at stoppe