Foredrag og kultur

Børnenes hemmelige verden

Billede af Grethe Kragh-Müller - foredragsholder hos FOF Aarhus

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1

Arrangementet er AFLYST

Fokus for foredraget er børns udvikling. Mange forældre kender sikkert situationen, når de spørger deres barn ”Hvad har du lavet i børnehaven i dag?” og får svaret ”Ikke noget…”. I DRs programserie ’Børnenes hemmelige verden’ fik vi endelig mulighed for at tage med børnene i børnehave og se, hvordan deres dag udfolder sig.

Med udgangspunkt i udvalgte klip fra TV-programmerne vil Grethe Kragh-Müller forklare, hvad der er på spil i ”børns verden”. 

Læs mere

10 børnehavebørn blev fulgt med kameraer og mikrofoner indenfor og udenfor; både når de voksne var i nærheden, og når de ikke var. Vi hørte og så alt, hvad der foregik og var med i alle aspekter af børnenes hverdag. Vi var med, når venskaber opstod, når man blev fravalgt, når børnene blev klogere, og når sød musik opstod - vi blev med andre ord taget med ind i ’Børnenes hemmelige verden’.

Grethe Kragh-Müller - en af Danmarks mest erfarne specialister i børnepsykologi – forklarede samtidig løbende, hvad der skete, når børnene blev glade, kede af det, lavede alliancer, fandt på lege, hjalp hinanden….

Når man ser verden gennem børns øjne, så kommer den på en måde til at fremstå ufiltreret, og det er både vældigt underholdende og samtidig meget tankevækkende, når vi voksne kan se os selv i de små (citat, redaktør Erling Groth, DR)