Foredrag og kultur

Pelle Hvenegaard: Kære Zoe Ukhona

Billede af Pelle Hvenegaard og hans datter

Efter en mangeårig kamp med forgæves fertilitetsbehandlinger blev journalist og tv-vært Pelle Hvenegaard i 2016 endelig far til adoptivdatteren Zoe Ukhona.

Med afsæt i sin bog "Kære Zoe Ukhona" fortæller han denne aften en ærlig og rørende historie om de seks år, der gik fra han og Caroline mødte hinanden på en blind date, hvordan de instinktivt vidste, at de skulle være forældre sammen, til de første gang efter års venten holdt deres lille adoptivdatter i armene i Pretoria i Sydafrika.

Pelle Hvenegaard er en mand, der har prøvet det meste og har opnået det, som mange forbinder med lykken – nemlig berømmelse, anerkendelse, indflydelse, penge og frihed til at gøre, hvad han vil. Men i mange år følte han, at der manglede noget: nemlig lykken ved at blive far.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
6819
ons 20-03-19 19:00
Dokk1
Pelle Hvenegaard
1 lekt.
Kr. 150