Foredrag og kultur

Blachman om KREATIVITET

Billede af Thomas Blachman

I september 2017 var Thomas Blachman aktuel med bogen Længe leve den kreative masse – beføjelser til ungdommen, der er et opråb til de unge om at være kreative og komme op med nye idéer.

Musikeren, komponisten, produceren, Grammy-vinderen og foredragsholderen, Thomas Blachman stiller skarpt på kreativiteten! En seriøs opfordring til idégenerering henvendt til os alle.
Der skal nemlig sættes gang i de omvendte tankebaner og skubbes i en helt ny retning – dét er Thomas Blachmans opråb til unge og ”voksne” danskere.

Denne aften vil radiovært og journalist Diana Bach holde den røde tråd, og publikums spørgsmål vil også være med til at sætte dagsordenen. Diana Bach arbejder hos DR som brandslukker, ideudvikler, skribent og radiovært og er mor til to store børn.

Så gå ikke glip af en aften i selskab med en herre, hvis kontante udtalelser og gennemslagskraftige karakter omgående blev et samtaleemne i den danske befolkning!

Læs mere

Thomas Blachman er ikke mindst en kendt og anerkendt jazzmusiker. Han blev for alvor kendt, da han optrådte som nådesløs dommer på TV3s Idols og DRs X Factor.

Blachmans talent som komponist, producer og musiker har fem gange indbragt ham Grammy-prisen, og derudover har han modtaget magasinet Nat og Dags Københavnerpris for årets plade, og selvsamme magasin har vurderet, at Blachman står bag tre af de tyve vigtigste danske plader fra 1990’erne. Han har bl.a. co-produceret Caroline Hendersons succesalbum “Cinemataztic” og på hans eget pladeselskab “Manrec”, står han bag en række af andre produktioner, mens han har leveret værker til strygekvartetter samt orkesterværker.