Foredrag og kultur

Hannah Arendt - frihedens tænker

Billede af Hans-Jørgen Schanz
Hans-Jørgen Schanz, professor ved Idéhistorisk Institut, Aarhus Universitet
Foredraget vil fokusere på den tysk-amerikanske tænkers helt unikke friheds-tænkning, der stillede hende i opposition til hele traditionens frihedsopfattelser. Endvidere vil foredraget give et vue over hendes forfatterskab og hendes ideer om pluralitet.
Hannah Arendt var en af det tyvende århundredes største tænkere – og hun brød stort set med alle vedtagne og traditionelle synspunkter. Først skabte hun en bog om totalitarismen (1951), som siden da er blevet en klassiker. Senere skrev hun et hovedværk – ”Menneskets vilkår” – om frihed, hvorefter bogen om ”Eichmann i Jerusalem – en rapport om ondskabens banalitet” fulgte. Til sidst skrev hun et storværk om ”Åndens liv”. En rød tråd gennem det hele er hendes opfattelse af frihed, og det er den, foredraget vil fokusere på, mens andre sider af hendes forfatterskab undervejs vil blive inddraget.