Foredrag og kultur

Mellem orkaner og klimaændringer

Jesper Theilgaard

Oplev manden, flyvemeteorologen, den anerkendte forfatter til 25 bøger, klimaeksperten og tv-legenden Jesper Theilgaard, når han fortæller om et højaktuelt emne. Denne aften vil han nemlig gøre dig klogere på de konsekvenser, som klimaændringerne medfører.

Jesper Theilgaard har fulgt klimaudviklingen nøje, og giver os et indblik i, hvad der egentlig kan ske, når temperaturen stiger.
Bliver Danmark oversvømmet? Får vi nogensinde en hvid jul igen? Kan vi forvente flere storme? Hvad sker der udenfor Danmark, når temperaturen stiger? Og hvad sker der på den politiske front?

Samtidig løftes sløret for, hvordan klimaet generelt har udviklet sig, og hvad vi ved om klimaændringer over de sidste tusinder af år.

Arr.: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
6911
tor 11-10-18 19:00
DOKK1
Jesper Theilgaard
1 lekt.
Kr. 150