Foredrag og kultur

Humor og lyst - Livets Salt

Historier og musik fra et intenst levet liv
Mød historiefortælleren, musikeren, komponisten og ”rigsspillemanden” Carl Erik Lundgaard, når han gæster Gyngen under Aarhus FOLK FESTIVAL.
Carl Erik Lundgaard er meget kendt i Aarhus’ folkemusikkredse og har spillet i alle kroge af Danmark – samt det halve af verden.

Læs mere om Carl Erik Lundgaard

Carl Erik Lundgaard vil indtage scenen med historiefortælling og musik om mødet med mennesker af den mest positive slags. Mennesker, der blev til en stribe af hverdagens helte og kom til at spille hovedroller i hans liv.

Undervejs i livet har Carl Erik mødt en perlerække af gamle spillemænd, originaler og fortællere samt søde piger. Der har selvfølgelig været både op- og nedture.
Når det positive livssyn og den vilde lyst går hånd i hånd, er alt muligt.
Gå ikke glip af en aften med historiefortælling, musik, sange, humor og stærke følelser på Gyngen!


Carl Erik Lundgaard (CEL) f. 1947, historiefortæller, musiker, komponist og tidl. lektor på Det fynske Musikkonservatorium.
CEL har i årenes løb modtaget 2 Danish Music Awards, og Fyns Amts Musikpris og endvidere modtaget DR’s og Skagen Festivalens ”Årets Folkemusiker”-pris. Modtog i 2011 komponistorganisationen DJBFA’s hæderspris.
Blev i 2015 udnævnt til Rigsspillemand.
I dag er historiefortællingen det vigtigste - kombineret med musik på de små harmonikaer. Siden starten af denne aktivitet i efteråret 2009 har CEL leveret over 300 arrangementer over det ganske land.


Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder Lektioner Pris
6963
ons 05-10-16 19:30
Restaurant Gyngen
Carl Erik Lundgaard Jensen
1 lekt.
Kr. 130