Foredrag og kultur

''Weyse og Badehotellet''

Billede af Jens Jacob Tychsen. Foto: Mike Kallöffel

Skuespiller Jens Jacob Tychsen tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm

I dette helt nye og eksklusive musikalske foredrag kan du se af fotos, film og sjove fraklip, som bringer latteren frem. Du får også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien - og historien om, hvordan de er blevet vakt til live. På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér – også kendt som Hr. Weyse i den populære serie - vil du høre om, hvordan sådan en serie bliver til, samarbejdet med de andre skuespillere, dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget mere.

Arrangør: FOF Aarhus i samarbejde med DOKK1

Læs mere

Skuespiller Jens Jacob Tychsen er uddannet fra skuespillerskolen ved Århus Teater 1998. Han har siden medvirket i en lang række forestillinger på de københavnske teatre og i tv-serier som Borgen, Forbrydelsen 2, Rejseholdet, Sommer, Badehotellet Og snart i DR’s store julekalender 2018 ” Thannanaya.”

Han er desuden en af Danmarks mest benyttede stemmer inden for tegnefilm, reklamer, dokumentar og indlæsning – Heriblandt Svampebob Firkant, Snurre Snup, Mumifar, Joe Dalton, Ken i Barbie, Prinsen i Askepot, Disney’s Hercules og voiceover i dokumentar føljetonen ” Auktionshuset.”