Foredrag og kultur

De livsmodige

Billede af Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet

Mød Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet i en samtale med journalist Gitte Løkkegaard

Selvom man ikke nødvendigvis skærer sig på 50-årsdagens skarpe hjørne, opdager de fleste kvinder i årene efter, at de alligevel har fået en lille rift. Gradvist erkender man, at følelsen af usårlighed ikke er så triumferende som før, at kroppen trods jernvilje og pilatesøvelser er kodet til at forgå, og at der bliver kigget hen over hovedet på en i flere af livets sammenhænge.

I prisen er inkluderet 1 kildevand.

Download kort over Via Campus C

Læs mere

I en åbenhjertig og uhøjtidelig samtale med Gitte Løkkegaard deler Christine Antorini, Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet deres erfaringer, tanker og refleksioner om kvindeliv og det at blive ældre i en ungdomsfikseret verden. De snakker om kærlighed, sex og lidenskab. Om overgangsalder og forfald, om livsglæde og livsfylde. Om hvordan man møder sin alder med værdighed og nysgerrighed og om at forlige sig med døden.

En tankevækkende samtale med fire livsmodige kvinder!