Foredrag og kultur

Sådan genkender du en narcissist

Billede af Susanne Møberg. Foto: Dott Ovesen

Narcissister kan være vanskelige at gennemskue, det er som om de har to personligheder. De kan være charmerende, venlige og intelligente og tilsyneladende fungere godt udadtil. Men når man lærer dem at kende, vil man opdage, at de har en dybt problematisk adfærd med manipulation, kontrol og løgne. De har ingen empati, ingen forståelse eller respekt for andres grænser og behov, og de ødelægger de mennesker, der kommer tæt på.

Både mænd og kvinder, kan have det narcissistiske træk i personligheden, og vi møder dem alle vegne. Her er der primært fokus på den narcissistiske mand i parforholdet, men du vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde og narcissisten i familien, i vennekredsen eller på arbejdspladsen.

Læs mere

Kom og hør coach, forfatter og underviser Susanne Møberg fortælle om, hvad der kendetegner en narcissists opførsel og adfærd, og hvordan det påvirker den, der er tæt på. Hør hvordan man kan komme fri af forholdet med selvværdet og værdigheden i behold. Foredraget henvender sig også til pårørende og fagfolk, der er tæt på forhold, hvor narcissisme er indblandet.

Susanne Møberg er en erfaren og inspirerende foredragsholder. Hun er uddannet pædagog med særlig interesse for psykologi og personlig udvikling. Hun er desuden uddannet coach, instruktør i mindfulness og har specialiseret sig i det sensitive og det narcissistiske personlighedstræk. Susanne er forfatter til tretten bøger - bl.a. bogen Forelsket i en narcissist? 

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
7055
tor 08-11-18 19:00
DOKK1
Susanne Møberg
1 lekt.
Kr. 140