Kunst

Billede af kunstlinjen på kulturhøjskolen

KUNST

Ved mag.art. Mette Smed

Kunsten efter 1950: Fortællinger i maleri, skulptur og arkitektur

Efter ca. 1910 havde mange kunstnere arbejdet med modernisme og abstraktion, mens andre havde fastholdt genkendelige motiver. Efter 2. verdenskrig blev USA førende i udviklingen af kunst og kultur, og her blev den figurative kunst skabt i nye former.

Popkunst og hyperrealisme opstod, og i skulpturen kom menneskefiguren igen og brugtes på nye måder, bl.a. i environments. Også i landskabet og i byens rum kan kunsten fortælle om menneskets historie, om magi og poesi.I arkitekturen kom der efter modernismens rene linjer igen et ønske om at bygninger skal fortælle om anvendelsen og gerne må udformes med fantasi og individualitet. 

Vi følger både temaer og enkelte kunstnere, i USA, Europa og Danmark, fra Andy Warhol og Rauschenberg, Josef Beuys og Anselm Kiefer til Strøbek, Bjørn Nørgaard, Peter Brandes og Thomas Kluge og mange flere.

Efter aftale ser vi på kunst i Aarhus eller omegn.

Torsdage kl. 9.30-13.30.
Hold nr.: 6094.

underviser mette smedMette Smed er mag.art. i Kunsthistorie, tidligere ekstern lektor ved Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Hun underviser og holder foredrag over hele landet. Hos FOF Aarhus arrangerer Mette desuden kunstture.

 

Kunst er en del af Kulturhøjskolen