Foredrag og kultur

Fire dages ø-højskole på Samsø

Billede af strandbred på SamsøTag med FOF Aarhus til Samsø

Fire dages ø-højskole - 18. - 21. juni 2018

Samsø har så meget at byde på, både af natur, kultur, mad og historie. På denne tur til Samsø har
FOF Aarhus samlet det hele, så du kan nyde øens mange muligheder sammen med andre. Hele turen vil være i højskolens ånd, og vil derfor være fyldt med nærvær, natur, samvær og sang.

På ø-højskolen skal vi bl.a. til herregården Brattingsborg, med rundvisning i parken omkring slottet, og til
udstillingsgården Fredensdal, hvor frivillige viser, hvordan livet har formet sig for husmændene. På nordøen vil vi også opleve et rigt kulturlandskab, i selskab med tidligere forstander på Samsø Højskole, og ægte samsing, Ole Kæmpe.

Øens historie binder vi sammen med masser af fællessang i oplægget ”Landet rundt i den blå”. Det er danmarkshistorie på en sjov måde, med højskolesangbogen som vejviser – med steder, personer og begivenheder beskrevet og besunget i højskolesangene. Øens borgmester, Marcel Meijer, vil også fortælle om øen og om sin særlige vej til borgmesterposten.

Vært på hele turen er Helge Teglgård, musiker, foredragsholder og mangeårig højskolelærer på bl.a. Rødding, Rude Strand og Odder Højskole.

OBS: Prisen kr. 3500,- er med overnatning i hytte. Se mere om priser og overnatningsmuligheder i folderen herunder, eller ring på 8612 2955 hvis du har spørgsmål.

Download folder og se mere om priser med overnatning