Kunst og fritid

Broderi og natur

Billede af fri broderi med naturmotiv

Vi skal brodere med udgangspunkt i naturen, hvor vi skal kigge på sommerfugle, blomster, biller, larver, sten og meget andet. Det skal vi bruge som inspiration til at lave et eller flere broderier.

Vi kommer til at arbejde med forskellige teknikker – det kan være alt fra korssting, gobelinsyning og over til et mere tredimensionelt udtryk i det, vi laver.

Dagen er for alle med interesse i broderi, uanset om du har prøvet det før og savner ny inspiration eller skal lære nye teknikker.