Kunst og fritid

Modellering

Find dit personlige udtryk i ler. På dette kursus eksperimenterer vi med lerets skulpturelle egenskaber. Hvilke muligheder åbner sig i formgivningsprocessen, når vi tager udgangspunkt i de store grundfølelser som glæde, vrede, angst og mod? Hvordan udtrykker du det bløde eller det hårde?

Igennem sjove og udfordrende øvelser vil du udvikle et større kendskab til dit unikke personlige formsprog. 
Læs mere

Du kan forvente at komme hjem med en række keramiske værker, fornyet selvindsigt og en større forståelse for lerets udtryksmuligheder. Et godt værktøj til dit videre arbejde med leret som skulpturelt materiale.