Kunst og fritid

Møbelpolstring

Møbelpolstring

Kursus i møbelpolstring – giv dine gamle møbler nyt liv

Drømmer du om at ompolstre eller ombetrække et arvestykke eller et sjovt loppefund? Så prøv at tage på kursus i møbelpolstring med FOF Aarhus, hvor du kan gøre din drøm til virkelighed. Lær at arbejde efter de traditionelle- og industrielle polstringsprincipper, så du kan ombetrække og ompolstre gamle møbler, så de fremstår som nye.

Læs mere om møbelpolstring hos FOF Aarhus

Ombetrækning af møbler - start i det små
​Vi anbefaler, at du på kurset i møbelpolstring lægger ud med et mindre møbel som fx en stol eller skammel, fordi vi ønsker, at alle får en succesoplevelse med at ompolstre et møbel. Udover ombetrækning og ompolstring af møbler har du også mulighed for at sy nye hynder. Brug de teknikker, du lærer på kurset, til at forskønne flere af dine møbler derhjemme.

Alle kan være med til et kursus i møbelpolstring
Vores kurser i møbelpolstring er for alle, som har lyst og gåpåmod til at ombetrække møbler under kyndig faglig vejledning og med et mål om at opnå et godt håndværksmæssigt resultat.