Kunst og fritid

Gouache og illustration

billede af pensler og gouache maling

Er du fascineret af gamle illustrationer, plakatkunst, eller har du bare et ønske om at prøve et alternativ til akryl og akvarel? 

Gouache er en spændende og meget gammel maleteknik, der gennem tiden har været brugt til at skabe nogle af vores smukkeste teaterplakater og botaniske illustrationer. 

Gouache-maling er en vandbaseret dækkende farvetype i familie med akvarellen, der giver mulighed for brillante farveudfoldelser. Den er nem at arbejde med og egner sig perfekt til mindre arbejder som miniatureportrætter, flora/ fauna-illustrationer eller lignende, men egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser!

Sæt tempoet ned, og fordyb dig i en illustrationsteknik, der kan spores tilbage til 1400-tallet. Det er nemt, og det er noget, alle kan lære! 

Materialer kan købes af underviseren